Støtte-kontaktperson
Jeg tilbyder social- og specialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85.
Denne støtte - også kaldet bostøtte - tilpasses altid individuelt og omfatter typisk hjælp til struktur og igangsætning af daglige gøremål som madlavning, rengøring og indkøb. Derudover kan forløbet inkludere selvforståelse, social træning, motion og andre tiltag, der styrker borgerens trivsel og selvstændighed.
Mit fokus er altid at tage det autistiske menneske i hånden i mødet med sig selv samt at støtte borgeren i at udvikle så mange færdigheder og så stor selvstændighed som muligt, så jeg på et tidspunkt og med ro i maven gradvist kan reducere støtten.
Som støtte-kontaktperson er det en stor fornøjelse at være nøglen til, at et menneske med fx Aspergers syndrom, dels kan få hverdagen til at fungere bedre, dels kan opnå større mental sundhed.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe? Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale.



