Støtte ved skolevægring
– med mulighed for aflastning (§84)
Jeg tilbyder også specialiseret og individuelt tilpasset støtte til børn og unge med autisme, som oplever skolevægring eller mistrivsel i skolen. Indsatsen sker i tæt samarbejde med familien, skolen og relevante fagpersoner og kan omfatte støtte til sygeundervisning, specialpædagogiske tilpasninger og en skånsom, gradvis tilbagevenden til skole.
Der arbejdes som altid helhedsorienteret med at forstå de bagvedliggende årsager til barnets mistrivsel – fx overbelastning, angst, sansemæssige udfordringer eller sociale krav. Sammen med barnet og familien udvikler jeg konkrete strategier, der skaber mere struktur, forudsigelighed og bedre trivsel i hverdagen.
Som en del af den samlede indsats kan der, når det er relevant, indgå aflastning efter servicelovens §84. Aflastning kan give barnet et trygt pusterum med autismetilpasset støtte og samtidig skabe nødvendig ro og restitution i familien. Dette styrker den samlede indsats og barnets muligheder for en bæredygtig udvikling.
Yderligere information om indhold og muligheder for støtte gives gerne ved henvendelse.



